Om Kronbladet
Kronbladet ejes og drives af mig, Ditte Brolykke. I 2024 købte jeg ejendommen på Falen 42 i Odense, som tidligere har dannet ramme om den daværende blomsterbutik Falen Blomster. Jeg har i knap 20 år været malermester og tillige købt og istandsat ejendomme, men har også altid drømt om at åbne min egen blomsterbutik. Fælles for mine forskellige arbejdsroller er min passion for farvesammensætninger og kreative udfoldelser, som jeg elsker at gå i dybden med.
Jeg har renoveret forretningen, så den matcher den stil og det udtryk, som jeg ønsker skal være kendetegnende for Kronbladet. Alt fra den lille sammenplantning til større opgaver såsom kistepynt og brudebuketter laver jeg med hjertet og i stor respekt for kundens ønsker. Det er ligeledes meget vigtigt for mig, at kunderne føler sig velkomne i min butik, og jeg strækker mig gerne langt for at yde en ekstraordinær kundeservice og imødekomme specielle ønsker.
Udover mig selv har jeg også ansat et par medarbejdere, som hver især varetager forskellige opgaver og er til stor hjælp for mig i hverdagen.
Jeg glæder mig til at se jer i forretningen på Falen 42.















